Den sidste af de vilde heste er tre skæbnefortællinger om tre menneskers ukuelige kamp for naturen – med en lille hest fra det mongolske højland som symbol på naturens skrøbelighed OG et håb

hvor brande har hærget hele sommeren

og udfordringerne med at få hverdagen med kronisk migræne til at hænge sammen

“Hun er så god

hvad disse tilstande – som de fleste jo kender til – betyder på et følelsesmæssigt plan

GAMLE DYDER I TRANGE TIDER Paninnguaq Boassen og Panninguaq Fleischer-Lyberth Den sidste af de vildeFr i tiden spiste vi ssonbetonet og lokalt, vi preppede ved at sylte, nr noget fandtes i overflod, s vi kunne variere maden p andre tidspunkter, nr udbuddet var knapt s prangende. Vi genbrugte alle rester rub og stub, holdt igen med kd, og vi spiste mere enkelt i hverdagen for at kunne skeje ud om sndagen. Lyder det som en tilgang, der giver mening igen i vores tid, hvor mange gerne vil spise billigere, sundere, mindre forarbejdet og mere klimavenlig